Background
This group evolved as a consequence of the Cumulus conference; The Reflexive Zone held in Utrecht 2004. This conference dealt with the topics of the integration theory in practice, in education and research in the BA curriculum. Subsequent workshops in Lisbon and Copenhagen developed these subjects. A collaboration between Anke Coumans of the Hogeschool voor de Kunsten (HKU), and the participants in these conferences, Maziar Raein of Kunsthøgskolen i Oslo (KHiO), Ulrik Jungersen & Thomas Leerberg of Designskolen Kolding evolved. Through the support of the Dean of the Faculty for Design at KHiO, Halldor Gislason, the first working group met in Oslo in November 2005. This group resolved to form the Practice, Research & Education in Design Forum (P.R.E. Design Forum) and they formulated the following propositions:

Statement
The Practice, Research & Education in Design Forum (P.R.E.Design Forum) was formed in order to investigate the role of research in Design education. The task of teaching in design has shifted from training (the apprenticeship system) to the education (with the introduction of the university BA to PhD system) of students, and this change has had a subsequent effect on the status of design colleges. As a consequence of these events design colleges need to take a full account of the nature of design practice and education, in order to distinguish the nature of research for their own particular needs. Moreover, a clarification needs to be sought in order to contrast the use of the term research as defined by the university system. To this end, the P.R.E.Design Forum has resolved to develop a network, primarily for designers, design educators, and design colleges in order to achieve its aims and objectives.

Aims
The aim of the P.R.E.Design Forum is to:
examine the particular responses we as design educators need to make in order to meet the challenges facing design education articulate and develop the role of research and theory, while focusing on the particular position of the designer investigate what is meant by ‘design research’ and how it influences the processes and products of design (and by implication design education) consider what the role of the ‘reflective designer’ is within our society become an influential voice in the debate about the role of the ‘designer as researchers’

Objectives
The objective of the Practice, Research & Education Design Forum (P.R.E.Design Forum) are:
to develop a platform for knowledge exchange and practice of design education
to advance the understanding of the role of research at all levels of design education
to create a forum for debate for designers and design educators
more significantly, to reach a critical mass in order to influence design and networks institutions

(manuskript til oplæg ved januarkursus 2001)

Begreber
Udgangspunktet for dette kursus (Proces som Produkt) er det skift, der gennem de seneste år er sket inden for arkitekturens felt, fra at frembringe statiske og endelige arkitektoniske værker, til at producere dynamiske strategier med en mere generel anvendelighed i forhold til kontekst og tid. Begreberne parametre og egenskaber beskriver ikke blot dette skift men er også centrale redskaber i udformningen af sådanne dynamiske strategier.

Man har bevæget sig fra at fokusere på produktet, til at fokusere på processen, hvorfor man kan sige at processen har indtaget den plads produktet tidligere indtog, som det egentlige arkitektoniske projekt – deraf titlen på dette kursus; ‘proces som produkt’.

Mit oplæg vil introducere parametre og egenskaber som redskaber i arbejdet med disse processer og strategier, gennem en uddybning af baggrunden for disse begreber og en række eksempler på anvendelsen af parametre og egenskaber i praksis, og dermed pege videre på de processer i skal arbejde med de næste 4 uger.

Lad os begynde med tre enkle eksempler på anvendelsen af parametre og egenskaber:

• Et skrivebord:
Et skrivebords højde har stor betydning for funktionen og formen af skrivebordet: bordet må hverken være for lavt (et sofabord?) eller for højt (en Claes Oldenburg skulptur?). Hvis man siger at højden er afgørende for skrivebordet, da bliver ‘højde’ et parameter – f.eks. udtrykt i måleenheden meter eller tommer. Men parameteret alene siger intet om hvor højt skrivebordet er, blot at højden har betydning. Derfor må vi tildele skrivebordet en specifik højde og dermed kvalificere den måde bordet forholder sig til parameteret ‘højde’ på. Vi tildeler dermed bordet en egenskab, hvorved vi bevæger os fra det generelle til det specifikke: ‘højde’ er et parameter næsten alle borde må forholde sig til, men kun en del af disse borde har den egenskab at være 33 tommer høje som Donald Judds skrivebord er det.

• En retvinklet trekant:
Betragter man parametre og egenskaber i matematikken findes der et tilsvarende forhold. Et matematisk udtryk kan være generelt, f.eks. gælder formlen h^2 = ka^2 + kb^2 for alle retvinklede trekanter, hvor længden af de to kateter er parametre man må forholde sig til, for at kunne finde længden af hypotenusen. En sådan generel formel betegnes derfor som parametrisk. Tildeles formlen værdier eller egenskaber (5^2 = 4^2 + 3^2) bliver det matematiske udtryk specifikt (nominelt) og gælder kun for en lille del af samtlige retvinklede trekanter.

• En belægning:
For Louis Kahn var orienteringen i forhold til Stillehavet og solnedgangen afgørende for udformningen af belægningen i gården ved Salk Institute i La Jolla. Når solen går ned reflekteres solen helt præcist i en rende med vand, og danner en linie, der deler den indre gård op i to symmetriske dele. Kahn kvalificerede på denne måde parameteret orientering med den egenskab at pege stik vest og formgav dermed muligheden for at fange solnedgangen over Stillehavet i belægningen.

Fælles for alle tre eksempler er, at de netop anvender parametre og egenskaber som redskaber i formulering af løsninger. Parametrene og egenskaberne er ofte langt mere sammensatte end i disse tre eksempler, men principielt fungerer de på samme måde.

Forskellen på parametre og egenskaber består således i en reduktion eller specificering: Parametrene er udefinerede og kan antage en lang række værdier, lige som højden på skrivebordet eller retningen på Kahns bygning, mens egenskaberne er specificeringen af disse parametre, i det der tildeles en specifik værdi, lige som skrivebordet der var 33 tommer højt.

Hvis man arbejder med parametrisk med projekter giver det en række nye muligheder i forhold til den traditionelle måde at arbejde på. Dette er bl.a.:

a) en større grad af sammenhæng fra start til slut (1) , hvilket betyder at parametre, der blev defineret i starten af projektet får indflydelse på senere faser af processen (strategisk).
Det kan f.eks. være når Stan Allen opstiller en manual for ‘Logistical Activities Zone’ i Barcelona fra 1996, der angiver hvordan en række parametre skal kunne ændres som svar på bymæssige ændringer.

b) en større grad af virtualitet (2) , hvilket betyder at man kan arbejde i en langt mere åben designproces, der endnu ikke er fikseret, bl.a. i form af ‘what if scenarier’ og modeller.
Det kan f.eks. være når MVRDV undersøger hvilken mangfoldighed af løsninger, der kan komme ud af parameteret ‘Floor Area Ratio’, i FARMAX-projektet.

c) en større grad af dynamik (3) , hvilket betyder at både processen og produktet kan tilpasse sig ændrede fremtidige forudsætninger.
Det kan f.eks. være når Greg Lynn indlejrer strategier for et objekts fremtidige vækst i projektet ‘Embryological Housing’.
Kategorisering af parametre
For at gå i dybden med en parametrisk designproces, må man se på hvilke funktioner parametrene kan have i designprocessen.

Man kan beskrive overordnet beskrive tre forskellige slags parametre:

1) Reference system
2) Definerende parameter
3) Operationelt parameter

(Disse tre kategorier er identisk med de underbegreber til den parametriske del, der skal arbejdes med i januarkurset.)

Der er tale om en stigende specificering i bevægelsen fra reference systemet til det operationelle parameter – det spektrum man arbejder inden for bliver mere og mere fokuseret i løbet af designprocessen, hvor de definerende parameter kun forholder sig til en del af ens referencesystem og de operationelle parametre kun udnytter en del af det potentiale, der ligger i de definerende parametre.

(1) Reference systemet ligger som parameter i før eller i den allerførste del af designprocessen, og kan derfor beteges som et eksternt parameter.

Et reference system kan f.eks. være det gridsystem, der er grundlæggende for de fleste CAD-programmer. Det er et system man må forholde sig til – f.eks. hvis formgivning og manipulation er beskrevet som værdier af x,y,z, eller hvis man ‘snapper’ til et ortogonalt system af rette vinkler. Reference systemet kan ligeledes være måleenheder som meter og tommer eller ‘givne’ forhold som gravitation eller kausalitet.

Referencesystemerne er svære, men ikke umulige, at ændre i løbet af et projekt.

(2) Definerende parameter kan ses som den ramme af kriterier projektet skal forholde sig til. Det er f.eks. at ‘højde’ er et parameter et skrivebord må forholde sig til, eller de parametre MVRDV vælger at FARMAX-projektet skal forholde sig til som arealforbrug, landbrugsproduktion, CO2-udslip, energiforsyning og affald.

De definerende parametre bliver ofte ‘tematiserende’ for den problemstilling det enkelte projekt vil belyse.

Eisenman kalder disse parametre ‘eksterne konceptuelle redskaber’ i bogen ‘Diagram Diaries’(4) .

(3) Operationelt parameter kan ses som de manipulerede redskaber i processen. De er dynamiske, forandres ofte og suppleres af andre operationelle parametre.

De oplagte eksempler på operationelle parametre er formale parametre Peter Eisenman betjener sig af, bl.a. i forhold til en ordensdiskussion: intersection, superposition, extrusion, twisting etc. Eisenman kalder disse parametre ‘indre formale redskaber’.

De er stadig parametriske fordi man kan tildele dem en egenskab eller værdi – så mange lag lægges oven på hinanden, så meget bliver en form ekstruderet eller så mange gange bliver en form foldet.

Hos MVRDV er de operationelle parametre f.eks. at placere funktioner ovenpå hinanden i meget store stakke eller forholdet mellem bebyggede arealer og ikke bebyggede arealer.

Man kan eksemplificere denne kategorisering af parametrene, ved at se på en række designprocesser fra velkendte projekter og arkitekter:
Peter Eisenman, Aronoff, Arkitektskole i Cincinnati (1988-96)
Eisenmans designproces til Aronoff løber gennem 12 mere eller mindre klare trin (en af grupperne i kurset arbejder med netop dette objekt som katalysator).

Det vigtigste i forhold til min kategorisering af parametre er, at der både er et reference system, definerende parametre og operationelle parametre i Eisenmans projekt. Hvad der gør det mere spændende er at hele reference systemet skiftes ud under vejs i projektet og at parametrene manipuleres i så høj en grad som det er tilfældet.

Referencesystemet hos Eisenman er placeres uden for processen som et gridsystem alle andre parametre forholder sig til – primært x,y,z både som reelt modulsystem og som tre-dimensionelt gridsystem i CAD programmet. Alle manipulationer forholder sig til dette system.

I forhold til dette referencesystem beskrives definerende parametre bl.a. ‘podning’ (grafting) af formen af den tidligere skole og formen på terrænnet og en række operationelle parametre, som Eisenman beskriver som: Interior/Formal Tools (intersection, superposition, warping, repetition, shifting), Interior/Conceptual Tools (tracing, blurring) og Exterior/Conceptual Tools (grafting).

Men på et tidspunkt kan det oprindelige referencesystem ikke længere følge med de formmæssige manipulationer i de operationelle parametre og det ortogonale system ændres til et system af breddegradder og længdegradder.

Bevægelsen fra parameteret til egenskaben beskriver netop skiftet fra en åben struktur i Eisenmans diagrammer, til en fiksering i den endelige bygning. Hvad der i første fase af processen var en parameter, der kunne antage en uendelig række værdier, bliver i sidste fase af processen realiseret ved en kvalificering eller værdisætning, hvoraf bygningens rumlige karakter fremtræder. Egenskaber bliver givet til parametre i form af, hvor meget disse parametre skal manipuleres og transformeres i projektet.

De 12 trin i Aronoff er i kort form:
1. 3-dimensionelle blokke på linie
2. Kurven introduceres, blokke rettes ind
3. Overlapning
4. Tilt/Twist x-y overlapning
5. Vridning, faseovergang mellem to grids
Extrudering og vrid
Object solids
6. Dobbelt flytning
Vrid af grids
7. Object solids kopieres i x-y planet
2 serier; torqued solids (ts) og torqued traces (tt)
8. Hæves i forhold til kontekst
2 serier skiftes i plan x-y
9. Overlapning af ts og tt bliver til rum (atrium)
> negative space
Chevron zone overlappes og danner et sløring mellem ts og tt
(Chevron er omridset af den tidligere arkitektskole)
10. Strukturelt grid = torqued solid fase
11. Rummet i bygningen bliver udviklet inde fra i forhold til program
Skifter referencesystem, opmåling til konstruktion bliver herefter i forhold til langitude, latitude og altitude med et nulpunkt i nordøstlige hjørne
12. Konceptuelle formtransformationer og konstruktionstegningerne repræsenterer ikke bygningens rum, tegningerne viser kun formen ikke rummet.

Greg Lynn, House Prototype
Greg Lynn tildeler i projektet kræfter – forces, til 5 elementer på den eksisterende grund. ‘Kraft’ kan her betragtes som et parameter, der kan tildeles en egenskab som enten tiltrækkende eller afstødende, som enten positiv eller negativ.

Disse kræfter får lov til at indvirke på ‘partikler’ i et 3 dimensionalt koordinatsystem over tid, der sammen med softwarets (Maya) muligheder kan betragtes som projektets reference system.

Gennem en række ‘modeller’ undersøges kræfterne på stedet, ved at skifte fra et parameter til et andet (i den grønne model fra partikel-tæthed til elasticitet, og i den brune model fra kræfter på stedet til deformation af den eksisterende bygning).

Dernæst konstrueres et skelet der kan modsvare de eksterne kræfter fra stedet, det oprindelige parameter for kræfter negeres gennem af begrænse skelettets rotation og bevægelse.

I de næste undersøgelser kommer Greg Lynn stadig nærmere den endelige løsning, og bevæger sig dermed fra parametre til egenskaber.

Man kan altså beskrive Greg Lynns designprocess som bestående af tre faser;
1) et reference system (det tre dimensionale koordinatsystem i tid og softwarets muligheder),
2) definerende parametre (kræfter på stedet), der kvalificeres som egenskaber ved de 5 elementer på den eksisterende grund
3) operationelle parametre (lokalitet, rotation, elasticitet etc.), der udtrykker og transformerer projektets konkrete indhold – den eksisterende bygning.

MVRDV, FARMAX
I FARMAX projektet fokuserer MVRDV på et parameter, som de mener er afgørende for den måde byer i dag bør konstrueres på: Floor Area Ration – forholdet mellem en bygnings totale beboelsesareal og bygningens ‘fodaftryk’ på grunden, eller hvor hårdt det enkelte stykke land udnyttes.

Hver indbygger i FARMAX-byen tildeles 438m3 beboelsesrum hvilket forholdes til byens samlede rumlige potentiale på over 43 milliarder m3.

Dette forhold kan så udtrykkes gennem en rækker forskydninger af FAR og dermed problematisere den måde byen konstrueres på.

For MVRDV er FAR altså et afgørende parameter, og vel nok resultatet af en mangeårig analyse af byer verden over. Det reference system MVRDV benytter sig af er domineret af den moderne bys karakter med problemstillinger omkring trafik, energiforbrug, bebyggelsestæthed, økologi og affald.

Cache (Objectile), Gottfried Semper Museum, LIM House
Bernard Cache: “I never draw. I can be very unclever with a pencil in my hand.”
Michael Speaks: “So none of your forms, none of the drawings are drawn?”
Bernard Cache: “No. What I am doing presently is all calculated. I can give you an analytic function for all my images.”….
Michael Speaks: “But in the end is your work any less determinable or deterministic than these simplistic approaches to virtual reality?”
Bernard Cache: “Oh, yes. These furniture objects are strictly reproducible, purely reproducible, but they are also purely deformable – I only have to change the value of certain variables and it gives me new forms. And that is what is new and what is the real purpose of my work: to develop a nonstandard mode of production.”(5)

“Series of objects : similar but different, just as any sand dune in the desert constitutes a singular variation of the same morphological theme. These non-standard objects are not drawn but calculated by computers and industrially produced with numerically controlled machines.”(6)

“Modeling: the primary image is no longer the image of the object but the image of the set of constraints at the intersection of which the object is created. This object no longer reproduces a model of imitation, but actualizes a model of simulation.”(7)
1 Dette aspekt uddybes bl.a. i Stan Allens tekst ‘Field Conditions’ der findes i dette kompendium
2 Det virtuelle sættes her over for det mulige. En beskrivelse kan findes i John Rajchmans tekst ‘The Virtual House’.
3 Denne dynamik beskrives bl.a. i Greg Lynns bog ‘Animate Form’.
4 Se teksten i kompendiet: Peter Eisenman, Diagram: An Original Scene of Writing in Eisenman, Peter (1999), ‘Diagram Diaries’, London, UK: Thames & Hudson.
5 Bernard Cache interviewed by Michael Speaks: ‘Framing the Fold: Furniture, Architecture, Geography, and the Pursuit of the Virtual’ in John Beckmann (ed.) ‘The Virtual Dimension’ p. 301
6 http://www.objectile.com/qui/quie.htm
7 Cache, Bernard (1995), ‘Earth Moves’, Cambridge, MA: The MIT Press., p. 97. Når Cache bruger begrebet ‘actualizes’ er det med henvisning til Deleuzes diskussion af det virtuelle og det mulige, bl.a. refereret af John Rajchman i tekstsamlingen ‘Constructions’.

Download paper: Suburban Warfare

Intro
Grundlæggende kan man argumentere for at, den Nordamerikanske by har udviklet sig til et stadie hvor adskillelsen mellem forstad og bycenter er forsvundet – med Jean- François Lyotards ord:

“Som én stor zone mellem intet og intet løsriver den sig fra enhver erfaring af varighed og afstand. Og ethvert bosted bliver en bocelle, hvor livet alene bes- tår i udsendelsen og modtagelsen af meddelelser”.i

Med denne forskelsløse, udflydende og ubegrænsede forstad i mente, kan det undre en, at den selv samme forstad på samme tid fremstår mere restriktiv og ekskluderen- de end nogen sinde tidligere, – hvilket bl.a. ses i fremkomsten af “gated communiti- es”, privatiserede og stærkt tematiserede offentlige rum, og i det iscenesatte forsvar den enkelte bolig fremviser. Alt sammen en restriktiv udvikling, der med Mike Davis’ ord begrundes;

“With no hope for further public investment in the remediation of underlying social conditions, we are forced instead to make increasing public and private investment in physical security. … “Rebuilding L.A.” simply means padding the bunker”.ii

Man har altså i den Nordamerikanske forstad i dag en situation, hvor man bogstave- lig talt side om side finder det restriktive og det ubegrænsede, og hvor netop denne dynamik bliver fundamental for forståelsen af forstadens muligheder og problemer. Papiret beskriver forstadens restriktive og ubegrænsede natur, via en gennemgang af aktuelle Nordamerikanske urbane teorier og forstadsprojekter, og forsøger at angive mulige tilgangen til arbejdet med forstaden på baggrund af den skitserede urbane dynamik.

i Jean-François Lyotard, “Zone”, p. 10, Det Kgl. Danske Kunstakademi, Kbh. 1995
ii Mike Davis, “Ecology of Fear”, p. 364, Metropolitan Books, 1998

Publiceret i Byplan 00, vol. 02
Af Thomas Leerberg

“A place where you can live in the middle of it all yet away from it all.”
Salgsbrochure for et ‘Gated Community’ i ‘Woodlands’, Californien, 1999

Ovenstående citat er hentet i en salgsbrochure for ‘Woodlands’, et ‘gated community’ i den nordøstlige periferi af Los Angeles. Citatet rummer meget præcist nogle af de ønsker, der er meget udbredte i den nordamerikanske forstad i dag: Man ønsker for det første selv at bestemme afgrænsningen mellem forstadens bolig og den omkringliggende by, mellem hvad der er ‘mit og dit’, og for det andet både at være inden for og uden for et givet byområde, både at være en del af et fællesskab og på samme tid så langt væk fra dette fællesskab som muligt. For at opnå dette må beboeren i den nordamerikanske forstad benytte sig af et avanceret arsenal af forskellige grænsedragninger.

Grænsedragningens produkt kan deles op i to grupper: kanter og mærker. Kanter – og herunder rande, er faktiske grænser mod et ubestemt andet som den alleryderste udkant, mens mærker – og herunder skel, er normative grænser mellem noget bestemt andet af samme slags (mellem marker, parceller, rettigheder etc.). Forskellen på de to typer grænser – kanten og mærket – er, at den ene direkte begrænser en fysisk bevægelse med hegn, mure, volde og beplantning, mens den anden betjener sig af sociale, økonomiske, politiske, etniske og æstetiske markeringer. En forskel, som bliver synlig i forstadens bolig, der både er et fysisk værn (kant), mod et ubestemt andet, og en markering af sted og identitet (mærke), mellem næsten ens udseende bygninger på parceludstykninger af næsten ens karakter og størrelse.

I forhold til citatet fra ‘Woodlands’ kan man sige, at ønsket om at være i midten af den hele er et ønske om at være midt blandt ‘andre af samme slags’ med hensyn til økonomiske ressourcer, social gruppering, holdning til at bo i netop denne forstad m.m. Man ytrer dette ønske med et mærke, der som en normativ grænse signalerer, at man er en del af en homogen mængde – en enklave, men alligevel ønsker at håndhæve et individuelt ejerforhold. Man sætter sin lid til at ‘andre af samme slags’ respekterer de normative grænser parcelskel, forhaver og skiltning kommunikerer, og undlader at skabe hårde kanter mellem de enkelte boliger. Det samme slogans ønske om at være væk fra det hele, der er et ønske om, at danne et fysisk værn eller en kant mod det ukendte andet. Denne trussel rettes mod enklaven som helhed og spænder fra at skærme sig imod forstadsområdet ved siden af med en anden status eller livsstil, over ønsket om at slippe fri fra forurening og bilkøer, til et ønske om at værne mod trusler fra, hvad der måtte være af bandekriminalitet, oversvømmelser og skadedyr. Kort sagt desto mere homogent et neighborhood er indadtil, jo flere grænser markeres som bløde mærker eller skel, og desto mindre homogent et neighborhood er indadtil, jo flere grænser bliver markeret som hårde kanter. Hvis et byområde bliver så fragmenteret og så lidt homogent, at enklaven bliver reduceret til kun at indeholder én bolig, bliver en barrikadering af den enkelte bolig en given nødvendighed. En sådan barrikadering så man i forstæderne til Los Angeles efter urolighederne i Watts i 1965. En barrikadering der fortsatte op gennem 80’erne med stigende bandekriminalitet og ‘drive-by-shootings’, for blot at blive forstærket af urolighederne i forstaden South Central i april 1992. Disse barrikadering, som arkitekt Charles Jencks kalder ‘fortress architecture’ og sociologen Mike Davis ‘stealth houses’, kan bl.a. ses i Frank Gehrys ‘Loyola Law School’ (Los Angeles, 1981-84), ‘Frances Howard Goldwyn Regional Branch Library’ (Hollywood, 1984) og i Gehrys eget hus ‘Gehry House’ (Santa Monica, 1978-79) men måske tydeligst i BAM Construction/Design Inc.’s ‘Venice Studios’ (‘Hopper House’, Venice 1990). Her manifesteres værnet mod det ubestemte fremmede enten, ved at vende ryggen til det offentlige rum og bruge bygningens volumen som værn eller ved hjælp af en markant lav-teknologisk forskansning at gøre det fysisk umuligt for udefrakommende at overskride grænser. Forstadsboligen har således en stor fleksibilitet, når det gælder om at markere grænser: Fra den næsten usynlige overgang mellem fortorvet og forhaven, til indpakningen af boligen i stålplader og pigtråd.

Den ene af de to typer grænser, – ‘kanten’ har udover blot at være en fysisk grænse, også en mulighed for at være et selvstændigt rum. ‘Kanten’ kan være et ‘udkantsrum’ – en grænse, der på samme tid er overgangen til noget andet og en selvstændig position, med en egen karakter som en overgangszone eller tærskel. I forhold til ønsket i sloganet fra ‘Woodlands’ om samtidigt at være midt i det hele og væk fra det hele, rummer ‘kanten’ som ‘udkantsrum’ en mulighed: Man er stadig en del af forstadsområdet, men alligevel så langt væk at man til enhver tid kan træde helt ud.

Den nutidige nordamerikanske forstad er i høj grad præget af disse ‘udkantsrum’, der på samme tid er grænser og ramme for et socialt, mentalt og fysisk rum. Oftest er de korridorer for bevægelse – freeways, stormflodskanaler, nedlagte jernbanestrækninger eller store parkeringsarealer.

Et eksempel på et ‘udkantsrum’ i den nordamerikanske forstad er de næsten allestedsnærværende stormflodskanaler, der som 20 meter brede betonrande skærer sig gennem Los Angeles’ grønne beboelsesområder. Stormflodskanalerne er normalt utilgængelige og umulige at krydse, hvorfor de fungerer som effektive grænser mellem forstadsområder f.eks. mellem det rige og næsten ikonografisk middelamerikanske ‘Studio City’ og den nedslidte østlige del af Ventura Boulevard med brugtvognsforhandlere, tomme byggegrunde og rester af filmkulisser.

Et andet eksempel på forstadens udkantsrum er Vineland Avenue i North Hollywood, en at de gamle forstæder i San Fernando Valley i den nordlige del af Los Angeles. Som ‘Gateway to the San Fernando Valley’ var North Hollywood et gennemfartssted for Pacific Electrics sporvogne, der kørte i midten af Vineland Avenue flankeret af firesporede veje på begge sider. Sporvognene forsvandt i 1961, og i dag er der kun en bred støvet midterrabat tilbage, der udgør et af de centrale offentlige rum i det ekspanderende ‘North Hollywood Arts District’. Men i et helt andet mentalt rum er Vineland Avenue demarkationslinie mellem to af Los Angeles’ mere end 1300 hårde kriminelle bander; mod øst regerer ‘North Hollywood Boyz’ og mod vest de meget aggressive ‘North Side 18th Street Gang’. Det bymæssige udkantsrum, der på det ene ‘mentale kort’ er et fremgangsrigt offentligt rum, er på det andet ‘mentale kort’ en grænse, man kun overskrider med livet som indsats.

Ph.d. Dissertation, 2004.

The thesis of the doctoral project can in short form be defined as: The ability to integrate a multitude of parameters and properties in a design product is closely dependent on the structure and concept of the space in which a design process takes place.

The dissertation consists of four parts, which each have a distinct function formulated in text, prototypes, experiments and visualizations. The first part, Unfolding, is a description and discussion of the way we understand and form our concepts of space. The second part, Investigation, has the character of descriptive design theory as a detailed account of how selected architects and designers have used space as a design tool. The third part, Construction, has the character of prescriptive design methodology as an account of the potential use of space in the design process and a suggestion of ways to do so. The fourth and last part, Conclusion, will distill the issues and discussions that have been raised throughout the dissertation and propose three characters of embedded spaces – a performative, a pragmatic and a rhetorical character.

Five components are used to construct the knowledge needed to evaluate the thesis as described above:
1) Space as a phenomenological experience
2) Space as a cultural construction
3) Descriptive design theory
4) Normative design methodology
5) Synthetic spaces generated by digital media

Download pdf-file of the entire dissertaion (13 Mb) Leerberg_PHD
Download pdf-file of Danish Summery (0.7 Mb) ES_SUM_DK
Download pdf-file of English Summery (0.8 Mb) ES_SUM_US

Denne rapport skal ses som en kortlægning af Designskolen Koldings forskningspotentialer i krydsfeltet mellem interaktive medier og visuel kommunikation. Grundlaget for kortlægningen er de initiativer og projekter, som allerede i dag findes på Designskolen, efterfulgt af vores bud på, hvordan de kan gøres operationelle i en forskningsmæssig sammenhæng.

På Designskolen Kolding er der blevet produceret en lang række projekter som umiddelbart ansporer til videre udvikling i forskningsregi. Råstoffet til at opbygge en forskningspraksis er dermed til stede, men skal aktiveres.

Vi har valgt at betragte Designskolens forskningspotentiale på tre niveauer med relevans for forskningen på alle niveauer fra de studerendes projekter til det faste videnskabelige personales forskningsindsats. Tilsammen kan disse tre niveauer definere og udbygge størsteparten af de potentialer, som allerede i dag findes på Designskolen.

Rapporten kan downloades her: ScenarieIMVK

“DK: Virtual Platform, Afrapportering for Pilotfase Januar 2006 – Oktober 2006″ by Thomas Leerberg, Ph.d. Research rapport, Designskolen Kolding, 2006

VP_Afrapportering_Pilotfase

First illustration is full size, the following fitted to screen.